FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

I august 2003 opstillede regeringen tre målsætninger for en ny femårsplan for landbrugspolitikken. Ønsket var en afkobling af landbrugsstøtten og dermed nedtrapning af den nuværende prisstøtte på linje med skridt, som EU har taget med reformen af den fælles landbrugspolitik – CAP - samme år. Derudover er målsætningen reformer på strukturområdet samt incitamenter til nyetablerede producenter og endelig etablering af politikker omkring vandmiljø, fødevaresikkerhed og multifunktionalitet.
I marts 2005 offentliggjorde regeringen retningslinier for de næste 10 års landbrugspolitik, som ensidigt går på en øget selvforsyningsgrad om end af relativ beskedent omfang.

Regeringen har endvidere taget skridt til nye ændringer af den interne subsidiering, som indeholder en delvis afkobling for visse vegetabilske produkter samt en øget fokus på ”levedygtige” producenter. Senest har man også inkluderet dele at den animalske produktion. Man ønsker med andre ord ikke at subsidiere bredt som hidtil, hvor ethvert landbrug potentielt var støtteberettiget, da man hermed spilder offentlige ressourcer, som vil være bedre anvendt på en målrettet intern støttepolitik. Ændringerne skal træde i kraft i 2007.

Et lidt kontroversielt element i fødevarepolitikken vedrører den officielle holdning til GMO. Der er ingen tvivl om, at offentligheden tager afstand fra GMO produkter. Flere forbrugerorganisationer har gjort det til deres speciale at fokusere på anti-GMO debatten, og fødevareindustrien holder sig derfor også fra GMO. I det daglige må det dog konstateres, at forbrugerne har en noget ambivalent holdning til GMO produkter, da det er almindelig kendt, at en lang række f.eks. soja produkter, der er produceret på importerede GMO baserede råvarer, omsættes i store mængder. Regeringen fastholder formelt en klar adskillelse af GMO og non-GMO produkter i landbrug og agroindustri, og der kræves mærkning af produkter, der indeholder mere end 5% GMO materiale.

Frihandelsaftaler
Den japanske regering har etableret en særligt ’taske force’, der skal koordinere procedurerne i forbindelse med de frihandelsaftaler, man er ved eller har forhandlet på plads. De pågældende lande, som Japan har underskrevet en frihandelsaftale med er Singapore, Mexico, Malaysia, Filippinerne, Thailand og senest Chile. Der foregår derudover forhandlinger med Australien, ligesom en række sonderende drøftelser med andre partnere er under overvejelse.
Den afsluttede aftale med Mexico var en slags prøveballon for sådanne forhandlinger og har på flere måder været et gennembrud for de mere progressive handelspolitiske kræfter i regeringen. Det er således bemærkelsesværdigt, at det er lykkedes for industrien at få større vægt i aftalekomplekset end de traditionelle landbrugsinteresser og den har dermed kunnet sikre sig adgang for især stål- og bileksport til Mexico på bekostning af indrømmelser for eksport af bl.a. mexicansk svinekød til Japan.
Regeringen bekender sig fortsat udadtil til multilateralismen, men der er som antydet næppe tvivl om, at man i det stille forbereder sig til tiden efter WTO i fald forhandlingerne må afsluttes uden resultat. Som mange andre af hovedaktørerne i forhandlingerne forbereder man sig på i givet fald at sætte yderligere gang i de bilaterale frihandelsaftaler.

Fødevareindustrien
Selvom japanske fødevarevirksomheder stadig er meget traditionelt opbyggede, har store dele af fødevareindustrien i det seneste års tid undergået strukturelle ændringer fremtvunget af de almindelige økonomiske omstændigheder og rammebetingelser. Meget tyder nu på, at firmaerne er ved at få bedre styr på deres omkostninger og har fået saneret deres ofte omfattende gæld og i det hele taget moderniseret og strømlinet deres virksomheder. Kødindustrien, der har været præget af BSE og skandaler med BSE risikokød, har trods alt også forbedret sine økonomiske resultater.

Mangel på oksekød som følge af BSE i USA, der har afskåret Japan fra omkring 1/3 del af den sædvanlige import, har i en vis udstrækning medført produktudvikling og nytænkning i kødindustrien og food servicesektoren. Dette fremskyndes yderligere af forekomsten af fjerkræinfluenza i Japan. Imidlertid har den tidligere Premierminister Koizumis regering på visse betingelser nået til enighed med USA om at genåbne markedet for amerikansk oksekød. Det interessante spørgsmål knytter sig nu til, hvorvidt USA kan genvinde fordums styrke og i givet fald hvornår, samt konsekvenserne for forbrugertilliden generelt. I skrivende stund foregår der intense drøftelser mellem Japan og USA om en lempelse af adgangsbetingelserne til det japanske oksekødsmarked i form af en højere eller slet ingen aldersgrænse for de dyr kødet hidrører fra.

Kødindustriens problemer har også medført en tendens til ny åbenhed i branchen med større fokus på fødevaresikkerhed, fokus på etiske retningslinier og forbrugerservice. Virksomhederne opretter kontorer, hvor forbrugerne kan få yderligere information om produkterne, og man forsøger at etablere forbrugervenlige sporbarhedssystemer for bl.a. kødprodukter.

Den samme forbedrede kommunikation gør sig imidlertid ikke gældende mellem fødevareindustrien og myndighederne. Skiftende fødevareskandaler, hvor ledende erhvervsfolk i fødevarebranchen er blevet arresteret for lovovertrædelser og hængt åbent ud i pressen for ’urent trav’, har kølnet forholdet mellem parterne. Pressen og de politiske partier er begyndt at interessere sig mere for handelspraksis i kødbranchen, der er præget af gamle loyalitetsforhold og traditionelle japanske holdninger, som det kan blive nødvendigt at gøre op med, hvis branchen skal udvikles yderligere og udvise større åbenhed og transparens.

Engros- og detailsektoren
Handelskæden, der har været karakteriseret som en af de mest traditionelt opbyggede i økonomien, har på det seneste gennemgået en vis strukturtilpasning. Antal af mellemled reduceres, og den moderne forbrugerkultur rammer til stadighed de små nærbutikker, der må give plads for større enheder og døgnkiosker (convenience stores).

Tokyo- og Osaka-områderne er nogle af verdens største bymæssige bebyggelser med samlet ca. 40 mio. mennesker, hvor den moderne livsstil med krav til lettilgængelige indkøbsmuligheder og fastfood leder stedse mere i retning af et vestligt forbrugsmønster. Udenlandske kæders etablering af hypermarkeder er nu en realitet i Japan, og bl.a. Wal-Mart har købt sig ind på markedet ved at overtage den nødlidende supermarkedskæde Seiyu.

Den forbedrede økonomi er så småt ved at slå igennem i forbruget, og detailsektoren mærker tendenser til stigende forbrug. Dette er med til at skabe positive udsigter for dagligvarebranchen som helhed. Det ser ud til, at de kæder, der tidligst indså behovet for reformer, er dem, der først høster fordel af den begyndende forbrugsstigning.

Svinekød
I 2006 var Danmarks eksport af svinekød til Japan på knap 170.000 ton, hvilket svarer til en værdi på ca. 4,2 mia. kr. Hermed var 2004 til stadighed det absolutte rekordår med ca. 270.000 ton. I alt udgør landbrugsvarer og agroindustrielle produkter stadig ca. halvdelen af Danmarks samlede eksport til Japan.
På produktsiden er det især de særlige danske specifikationer og udskæringer, der er populære blandt forarbejdningsvirksomhederne og de kvalitetsbevidste japanske forbrugere - både kvalitetsmæssigt og prismæssigt. Den danske position er således resultatet af en grundig og seriøs markedsbearbejdning i tæt samarbejde mellem danske eksportører og den danske kødindustri. Eksporten har således nået en sådan størrelse, som gør vores position følsom i krisesituationer af veterinær eller handelspolitisk karakter, eftersom kødindustrien er blevet delvis afhængig af vore leverancer. Der kræves derfor en betydelig indsats vedrørende vort kommercielle kriseberedskab.

Mejeriprodukter
Eksporten af mejeriprodukter viste en svag tilbagegang i 2006. Ost, der er den vigtigste produktgruppe, faldt til et niveau omkring 10.000 ton. Udtrykt i værdi holdt osteeksporten dog skansen nogenlunde med ca. 270 mio. DKK. Den danske eksport andrager dermed ca. 4% i mængdemæssige termer af det japanske marked på ca. 200.000 ton. Der er massiv konkurrence fra især Australien, New Zealand og USA på grund af den store prisforskel i forhold til produkter fra disse lande. Importmarkedet er relativt velorganiseret, og fra dansk side foregår prisforhandlingerne i en veltilrettelagt form, der sikrer en betydelig sammenhæng i markedsføringen som modvægt til de nævnte konkurrenter. Imidlertid er tendensen for osteeksporten fra Danmark til Japan forsat let vigende.

Fiskeriprodukter
Det japanske marked for fiskeriprodukter er præget af verdens største forbrug pr. indbygger på omkring 80 kg om året. Den primære sektor i Japan er midlertidigt præget af faldende fangstmuligheder, hvorved der er tale om et attraktivt marked for dansk fiskeeksport. Den samlede danske fiskeeksport udgjorde 19,5 mia. kr. i 2006, heraf havde eksporten til Japan en værdi på ca. 340 mio. kr., hvilket er et relativt stort fald i forhold til året før( 400 mio. kr.). Det er især laks, fladfisk, rejer, rognprodukter, fiskekonserves mv. der eksporteres. De kogte og pillede grønlandske rejer er endvidere velkendte på det japanske marked.

Blomster og stiklinger
Markedet for blomster og planter er på omkring 40-45 mia. DKK, hvoraf importen udgør omkring 3 mia. DKK. Det er især den omfattende udveksling af gaver i Japan, der gør blomsterhandlen til en betydelig branche. Markedet er særdeles komplekst, hvilket skal ses i sammenhæng med det internationale regelsæt, bl.a. SPS aftalen, der er med til at styre markedet. Den danske eksport af blomster og stiklinger er imidlertid af begrænset omfang.

Agro-industrielle levnedsmidler og produkter
Denne kategori dækker over hjælpestoffer og maskiner til agroindustrien, og har i de senere år udvist en klart faldende tendens til et niveau på omkring en 360 mio. DKK. I forbindelse med de nye lovgivningstiltag på miljøområdet stilles der yderlige krav til den tekniske udvikling i landbruget, som følges op af favorable støtteordninger, der skal sikre omlægning og nye investeringer. Ifølge en ny lov om affaldsafskaffelse i husdyrdriften er alle bedrifter pligtige til at bygge en eller anden form for gylleafskaffelse. Dette vil stille krav til investeringer i gylleseparationsanlæg, kompostanlæg og biogasanlæg, som løbende kan komme dansk ekspertise og eksportører til gode.

Økologiske fødevarer
Markedets størrelse og forbrugernes købekraft taget i betragtning tegner der sig visse om end beskedne muligheder for at introducere danske økologiske produkter på markedet. Som grundlag for en evt. markedsføring af konkrete produkter i samarbejde med en lokal importør vil dansk økologisk produktion med fordel kunne gennemføre kampagner rettet mod japanske fagkredse og forbrugere ved hjælp af grundig information om dansk økologi f.eks. via diverse medier. Men det skal bemærkes, at det kræver en særdeles kostbar og besværlig procedure at kunne opnå godkendelse som certificeret økologisk eksportør.

Det veterinære beredskab
Det danske veterinærberedskab har en høj stjerne hos de japanske myndigheder, der løbende bliver orienteret om de nyeste danske tiltag. Der er efterhånden god forståelse for de procedurer, vi anvender inklusiv underretning om ’ mulige sygdomstilfælde’, og det er derfor vigtigt, at den gode kommunikation vedligeholdes og beredskabet udbygges. EU’s ’ rapid alert system’ er blevet implementeret over for Japan, men er ikke et brugbart alternativ til det bilaterale danske beredskab. Med de store eksportinteresser, der gør sig gældende for dansk landbrugseksport i Japan, og i lyset af de betydelige langsigtede interesser bør beredskabsplanen udbygges med proaktive elementer, som f.eks. regelmæssige afholdelser af seminarer om fødevaresikkerhed, nye tiltag i dansk veterinærlovgivning og –kontrol, samt med etablering af et forskningssamarbejde med de japanske myndigheder på fødevareområdet, der på sigt kan øge kendskabet til danske standarder og normer på fødevareområdet og dermed bidrage til at sikre vores position yderligere.


Kilder:
Det japanske landbrugsministerium (MAFF):
www.maff.go.jp/eindex.html

Det japanske sundhedsministerium (MHLW):
www.mhlw.go.jp/english/index.html

Danmarks Fiskeriforening:
http://www.fiskeriforening.dk/

Landbrugsrådet i Danmark:
http://www.landbrugsraadet.dk/